← Alle guides

Til bureauet

Byg sitet med AI

Forbind Claude til Adsoft, og lad AI bygge sider, blokke og design ud fra en beskrivelse.

Adsoft er bygget til, at AI laver det tunge arbejde. Claude kan læse og rette sitets sider, lave nye blokke, tilpasse designet, se resultatet og udgive, mens I styrer retningen.

AI-adgang i Adsoft

Forbind Claude

  1. Tryk på tandhjulet øverst i menuen, og vælg AI-adgang.
  2. Kopiér adressen under Forbind Claude.
  3. Åbn Claude (appen eller claude.ai), og gå til Indstillinger → Connectors → Tilføj brugerdefineret connector. Indsæt adressen.
  4. Log ind med jeres Adsoft-bruger, når Claude beder om det.

Bruger I Codex, Claude Code, Cursor eller VS Code, står opsætningen under Andre værktøjer på samme side.

Sådan arbejder I med AI

Beskriv, hvad I vil have, så konkret som muligt:

  • “Lav en forside til en bager i Aarhus med en stor overskrift, tre fordele og en kontaktformular.”
  • “Lav en ny blok med priser i tre kolonner, der passer til designet.”
  • “Gør overskrifterne lidt mindre på mobil, og giv knapperne mere luft.”

Claude kan se siden, som den ser ud, og retter, indtil den passer. Alt, AI ændrer, kan I se og fortryde i editoren, og intet kommer online, før det er udgivet.

Noter fra designer-tilstanden

Brug Designer over preview til at klikke på et element og skrive, hvad der skal ændres. Noterne samles, så I kan bede Claude om at klare dem alle på én gang. Se guiden om designer-tilstanden.

Sikkerhed

Hver forbindelse er knyttet til én bruger og de sites, brugeren har adgang til. Under Forbundne værktøjer kan I se og fjerne forbindelser. AI kan aldrig købe noget eller ændre abonnementer.