← Alle guides

Til bureauet

Vis sitet til kunden som demo

Byg sitet og vis det på en demo-adresse, før der købes webhotel. Gratis i 90 dage.

Kunden skal ikke betale for et webhotel i flere måneder, før sitet er klar. Byg det som en demo, og vis det på en adresse som bager-hansen.demo04.dk.

Demoer

Opret en demo

  1. Tryk på tandhjulet, og vælg Demoer.
  2. Skriv kundens navn under Ny demo, og tryk Opret demo. Navnet bliver også adressen.
  3. Editoren åbner det nye site, og demoen er allerede online på demo-adressen.

Demoen har et lille mærke med “Demo” og jeres bureaus navn, og den vises ikke i Google.

Feedback direkte på demoen

Tryk Send til kunden ved demoen, og skriv kundens e-mail og eventuelt en besked. Kunden får en mail med linket og en kort forklaring, og svarer kunden på mailen, kommer svaret til jer. Vil I hellere sende linket selv, så tryk Feedback-link, så kopieres det. Med linket kan kunden:

  • skrive sit navn én gang og derefter klikke på det, der skal ændres, og skrive en note
  • se de noter, der allerede er skrevet på siden
  • trykke Godkend siden, når den er, som den skal være

Kunden skal ikke have en bruger eller logge ind, og linket kan sendes videre til kolleger. Noterne kommer under Noter i editoren, knyttet til den blok, de handler om, og godkendelserne kan I se under Sider. Almindelige besøgende uden linket ser bare demoen.

Kunden kommenterer på den udgivne demo, så tryk Udgiv, før I sender linket.

Adgangskode og udløb

  • Tryk Adgangskode for at beskytte demoen. Kunden skal så skrive koden, når siden åbnes.
  • En demo er online i 90 dage og kan forlænges én gang med 90 dage. I får en mail 14 dage før.
  • Udløber demoen, tages den offline, men sitet findes stadig i editoren.
  • I kan have 10 aktive demoer ad gangen.

Husk at trykke Udgiv, når I har rettet noget, så kunden ser den nyeste version.

Gå live

Når kunden siger ja, trykker I Gå live ved demoen. I vælger domæne og webhotel, og når bestillingen er betalt, flyttes sitet over på kundens domæne. Demo-adressen lukkes automatisk.